Midt i naturen
Lysningen giver, med sin unikke placering, mulighed for at bo midt i byen, og samtidig have adgang til de mest fantastiske naturoplevelser i Vognsbølparken, Dyrehaven og Nørreskoven. Lysningen er placeret lige midt i Esbjergs Grønne hjerte, med parken og skoven som nærmeste naboer. Den smukke natur er oplagt at udforske, og giver masser af muligheder for motion, gåture, leg og hygge. Dyrehaven byder på storslåede oplevelser for både børn og voksne. Tager man en tur gennem skoven, kan man nå ud til de hyggelige søer Brillesøen og Sildesøen - for til sidst at ende ved de 4 hvide mænd, og det brusende Vesterhav. Tæt på bylivet
Lysningen er for dem, som sætter naturen og stilheden i højsædet og ønsker en kvalitetsbolig i rolige og smukke omgivelser, men samtidig ønsker kort afstand til midtbyens pulserende liv og mange muligheder. 10 minutter på cykel, så står man ved hesten på Torvet, hvor man kan tage for sig af alle midtbyens fantastiske og varierede udbud indenfor restaurations- og caféliv, shopping og kulturoplevelser. Med en bolig i Lysningen, bor du i hjertet af Esbjerg, omgivet af den smukkeste natur. Tæt på alt hvad man drømmer om, og som giver livet indhold. Aktiviteter i nærheden
Hvad enten man er typen, der foretrækker at være aktiv og dyrke sport eller hellere vil stå på sidelinjen og opleve stemningen til en stor sportsbegivenhed, så er Lysningen placeret tæt på det hele. Sport & Event Park Esbjerg ligger kun omkring 10 minutters gang fra Lysningen og byder bl.a. på fodbold, håndbold og et af Danmarks største bade- og svømmeanlæg. Herudover tilbydes wellness, cricket, atletik og masser af events og musikoplevelser. Der findes også spisesteder i nærområdet, f.eks. Restaurant Parken og ECH Park, samt flere indkøbsmuligheder.